Sandberg All-in1 Powerbank 27000

Sandbergs kompakte og robuste powerbank har flere fordele, men det indbyggede termometer er lidt utilregneligt.

Sandbergs nyeste powerbank har en kapacitet på 27.000 mAh og føles nærmest som en massiv blok aluminium. Men selv om den er tung, er den alligevel nem at tage med takket være sit kompakte design.

Du kan bære powerbanken i det fastmonterede kabel, der er belagt med stof, så det ligner en strop. Vi er dog ikke helt trygge ved den løsning, for det kan ikke være sundt for stikket at blive behandlet på den måde.

Hele den øverste fjerdedel er optaget af en skærm – eller sådan ser den i hvert fald ud. Når du tænder for powerbanken, opdager du, at skærmen i virkeligheden kun optager en mindre del af det sorte, glasbelagte areal. Skærmen er ikke så lysstærk, men det er trods alt nemt nok at aflæse dens målinger.

Lader telefon og bærbar pc op

Vi koblede på skift en telefon og en bærbar pc til powerbanken og fik henholdsvis 29 og 39 watt ud af den. Da vi koblede dem til samtidigt, svingede den samlede måling op og ned omkring 50 watt.

All-in1 Powerbank kan også vise temperaturen, når du lader op. Det indbyggede termometer virker nu ikke så præcist, for det registrerede 29 grader, inden vi overhovedet havde tilsluttet noget. Og der er altså en mere udholdelig stuetemperatur på 22 grader i vores testlokale.

Under opladning steg temperaturen i powerbanken til 33 grader, men vi oplevede aldrig, at den blev foruroligende varm.

Sandberg All-in1 Powerbank 27000

Sandberg All-in1 Powerbank 27000

Arvosana: 8.0/10
Hinta: 799 €
Merkki: Sandberg
Testipäivämäärä: 05. tammikuuta 2026
8.0 KotiMikro
Plussaa
Du har altid ladekablet ved hånden
Skærmen viser status på ladningen
Miinusta
Upræcist indbygget termometer
Yhteenveto
En solid og kompakt powerbank med nyttige informationer på skærmen, men du kan ikke regne med temperatumålingerne.
Ominaisuudet
Powerbank
Kapasiteetti
27.000 mAh
Liitäntä
2 x USB-C, 1 x USB-A
Mitat
15,5 x 5 x 4,3 cm
Paino
615 g